Der er så mange gode historier om hændelser med lastbiler, nogle af dem er så sære, at man tror det er løgn. Jeg prøver
at samle nogle stykker.

Skulle du have et par stykker - vil jeg gerne have dem.

Min motivation for at blive køreklar var løftet til min datter og svigersøn om at hente dem ved deres bryllup lige før sommerferien. Det lykkedes. Prøv at gætte hvem der jublede den dag! Men vær ikke i tvivl - det var først og fremmest på Lise My og Jonatan's vegne. Peter
Noget om kørsel i sne/is:		Jeg har tidligere på siden nævnt min "Onkel Gunnar", og selvfølgelig min Far og hans historier fra da han kørte lastbil. En af favoritterne er denne om netop de 2 Fyre. Far var ung og urutineret chauffør, Gunnar var en del mere garvet, og et naturtalent når det gjalt om at undgå at køre fast. På et tidspunkt var Far kommet til rattet, og Gunnar sad ved siden af. Så vidt jeg husker historien, var det vinter med sne i rigelige mængder. Hvorom alting er, så skulle de gennem en slugt, hvor vejen var ufremkommelig på det groveste. Far kørte det bedste han havde lært - i laaang tid, men lige lidt hjalp det. Gunnar sagde ingenting. Til sidst opgav Adamsen, og spurgte om Gunnar ville prøve. Det skulle han nok - de byttede plads, og få sekunder efter var bilen kørt flot, og turen kunne fortsætte. Gunnars råd bagefter var så enkelt at man kan blive helt flov over ikke selv at have tænkt tanken: Kør i et gear højere end du eller ville have valgt. Så er der ikke styrke i bilen til at få hjulene til at skodde. Det eneste man får ud af, at de skodder er, at man fylder slibanerne med is/mudder, og så kører man på en skøjtebane. Ro på chauffør - ro på!
Noget andet Gunnar lærte mig, og som jeg senere - som campist har haft god gavn af er tricket med at lade vogntoget køre lidt baglæns og ekse, når bakken egentlig er for stejl til at slå i gang på. Det giver et par meter hvor man reelt kun skal starte bilen op, anhængeren vejer ikke noget før vogntoget er rettet op, og når først hjulene ruller kundt, så kan man sagtens komme videre - selv om bakken er stejl! Uden det lille tip, er jeg ikke sikker på at min gamle Xantia havde klaret at slå igang efter tissepausen på stigningerne ved Exeter.